Fase 3: Projektering

Når myndighederne har godkendt projektet, går vi i gang med projekteringen – den fase, hvor alle tekniske detaljer bliver fastlagt, og tegningerne klargøres til håndværkerne. Hos Felthaus Arkitekter sikrer vi, at projektet bliver både byggeteknisk gennemarbejdet og let at forstå for de udførende.

Teknisk projektering og detaljer

I denne fase fastlægger vi, hvordan konstruktionen skal udføres – fra soklen og ydervæggene til vinduernes placering og de små, men vigtige byggetekniske detaljer. Vi arbejder tæt sammen med ingeniørerne for at finde løsninger, der balancerer funktionalitet, æstetik og kundens ønsker.

Tegninger og samarbejde med håndværkere

Detaljerede 2D-tegninger med mål og anvisninger til håndværkerne
Gennemgang med håndværkere for at sikre en fælles forståelse af projektet
Klare og letlæselige tegninger, der gør byggeprocessen så smidig som muligt

Vores erfaring spænder bredt – fra små projekter til større byggerier – og vi er kendt for vores byggetekniske viden og evnen til at skabe materiale, som håndværkerne roser.

Udbud og valg af entreprenør

Ofte udarbejder vi et udbudsmateriale, som sendes til potentielle entreprenører. Vi hjælper kunden med at vurdere tilbud, forhandle priser og sikre en god kontrakt – så byggeprocessen kommer godt fra start.