Fase 4: Tilsyn under udførsel
Når byggeriet går i gang, er det afgørende, at det forløber som planlagt – både i forhold til kvalitet, tidsplan og økonomi. Hos Felthaus Arkitekter tilbyder vi tilsyn under udførelsen for at sikre, at projektet bliver realiseret præcist, som det er aftalt.
Løbende tilsyn og byggemøder
Vi følger byggeriet tæt med regelmæssige besigtigelser på byggepladsen. Derudover afholder vi byggemøder, hvor vi:
✔ Gennemgår projektets fremdrift og økonomi
✔ Sikrer, at tidsplanen overholdes og justeres om nødvendigt
✔ Udarbejder referater, så alle parter er opdaterede
Afhængigt af entrepriseformen kan vi enten stå for styringen ved fagentrepriser eller samarbejde med en hovedentreprenør. Uanset hvad, har vi en tæt dialog med de ansvarlige for at sikre et gnidningsfrit forløb.
Fokus på detaljer og økonomi
Vores tilgang er detaljeorienteret – vi holder øje med, at det aftalte projekt bliver fulgt til dørs. Samtidig sikrer vi, at økonomien overholdes ved at gennemgå håndværkernes fakturering og sikre, at den matcher det udførte arbejde.
Slutgennemgang og aflevering
Inden projektet afsluttes, gennemgår vi byggeriet for eventuelle mangler, så håndværkerne kan udbedre dem. Her er vi kendt for vores grundighed og øje for detaljer, hvilket sikrer en fejlfri aflevering.